Askø kirke

Askø kirke er opført omkring 1500, og ligger umiddelbart ved bredden af den nu udtørrede Kirkevig, kun hævet ca. 2 m over havfladen. Den lille kirkebygning består af kor og skib fra sengotisk tid, tårn fra reformationstiden og et moderne våbenhus, som har afløst et ældre. Det oprindelige våbenhusfra 1586 blev repareret i 1704 og bestod da af bindingsværk med udmurede tavl (felt mellem tømmerstykkerne i en bindingsværksmur typisk klinet eller muret). Det nuværende våbenhus på nordsiden er moderne af mursten.

1723—24 blev skibets loftsbrædder og enkelte bjælker fornyet. Hele reparationen, der også omfattede tage, våbenhus og tårn, kostede 731 rigsdaler, 5 mark og 4 skilling.

Altertavlen er en sengotisk triptykon (trefløjet) skabstavle af lybsk herkomst (fra Lübeck). Midtskabet (160 x 90 cm) domineres af en stor tronende bispefigur, rimelig vis forestillende den hellige Sct. Nicolaus af Myrra (biskop 325-352 og i norden dyrkes han som skippernes, fiskernes bagernes og børnenes værnehelgen. Flankerende bispefiguren er langs skabets lodrette sider anbragt fire små apostelfigurer, øverst Thomas og Filip, nederst Matthæus og Johannes. I skabsfløjene, som hver er delt i fire lige store rum, findes otte større apostelfigurer. I nordre fløj øverst Petrus og Bartholomæus, nederst Jakob den Ældre og Paulus, i søndre fløj foroven Simon og Judas Thadæus, forneden Jakob den Yngre og Andreas. Selve skabet og bispefiguren er lyst egetræsmalet, apostlene derimod hvide. Fløjene har på bagsiden malerier på kridtgrund forestillende to bisper. Mod syd S. Erasmus, som står foran en brysthøj mur, bag hvilken ses et landskab med træer og tårne. Bispen på nordfløjen forestiller muligvis S. Nicolaus; han er malet mod en tilsvarende baggrund og har bispestaven i venstre hånd, mens den højre er løftet til velsignelse. Altertavlen blev gennemgribende renoveret af Nationalmuseet fra 1952 til 1955.

Alterbordet er et nyere fyrretræspanel. Det gamle, murede alterbord blev fjernet i 1866. Altersølv. Kalk, gotisk, fra o. 1400, 16,5 cm høj. Vinkande og oblatæske af københavnsk porcelæn. Oblatæske af sølv, nævnt 1722. Vinflaske af tin fra 1764. Fladt firkantet korpus med lille skrueprop og bøjler til en nu forsvunden bærerem, på siden graveret: »Aschø Kircke Flaske 1764« med skriveskrift omgivet af en bladkrans. Alterstager fra 1858, stemplet I. O. Lang. I bunden er indprikket givernavnet »F. Brommer 1858« [sognepræst ved kirken II. F. Brummer 1852—58].

Bibel. Et meget velbevaret eksemplar af Christian 3.s første, og nu meget sjældne, bibel på dansk fra 1550 i nyere læderbind med gamle messingbeslag. Biblen opbevares nu i en aflåst boks, men kan læses online (LINK). Døbefont af træ fra 1856 med aflang, ottekantet fod, balusterformet skaft og en lille ottekantet kumme. Dåbsfad af messing, ovalt, samtidigt med fonten. Over døbefonten er der en hylde med en syv-armet lysestage.

I væggen mellem kirkens skib og kor er der to små nicher, i den ene af dem – den nordlige – står en tinflaske fra 1764 til altervin. Præsten menes at have brugt den, når han skulle ud i hjemmene for at holde nadver for de gamle og de syge.

Korbue-krucifiks, høj-gotisk, fra begyndelsen af 1400’rne, skænket af sognepræst Carsten Dreyer [kirkens præst 1714—31].

Prædikestolen i høj-renaissance fra 1600-tallet, er beslægtet med prædikestolen i Maribo Domkirke og skåret af samme mester. Prædikestolen blev renoveret i 1956. Stolestaderne er fra omkring 1852, da de tidligere stole blev fornyet. Præsterækketavler omfatter præsterne siden reformationen. Prædikestoleni høj-renaissance fra 1600-tallet, er beslægtet med prædikestolen i Maribo Domkirke og skåret af samme mester. Prædikestolen blev renoveret i 1956. Stolestaderne er fra omkring 1852, da de tidligere stole blev fornyet. Præsterækketavler omfatter præsterne siden reformationen

Kirkeskib, orlogsfregat »Askøes Enighed« 1867, bygget og skænket af skipper Jørgen Thustrup. Flere skibefandtes 1806. Ved indgangsdøren står en Pengeblok af fyr fra 1800’rne, jernbunden og med lem i siden, sammen med to Pengetavler fra o. 1800, med udsavet opstander og drejet skaft. Sortmalede, med hvide indskrifter: »Til Kirken« og »Til De Fattige«

Kalkmalerier. I forbindelse med en stor renovering i 1977 fandt man under kalkning af kirken 2 kalkmalerier som blev trukket af væggen og sat op igen som billeder. Det ene er et billede af et tremastet skib som kan dateres til første halvdel af 1700-tallet,

… det andet er en flydende havfrue

Da orglet var nedslidt modtog Askø kirke i 1973 et midlertidigt orgel fra Starup & Søn til pris på 33.ooo kr. Orglet var med 4 stemmer, svelle og 1 manual og tidligere brugt som demonstrationsmodel. I 1992 blev orglet afhændet til en organist der nu har det som øveorgel hjemme og kirken fik installeret det nuværende orgel bygget af Albert Lang. Det er med 6 stemmer og et 1 manuals instrument med selvstændig pedal, som har subbas 16’ som også er facadestemme. Orglet er mekanisk, hvilket vil sige at manualtrakturen, pedaltrakturen samt registraturen alle er mekaniske. Vindladen som pibeværket står på, er en såkaldt sløjfevindlade, med registersløjfer der åbner og lukker for de enkelte stemmer. Der er brugt mahogni, eg og fyr. Piberne er af tin/blylegering og facadestemmen har en tinprpcent på 75%, dvs. de sidste 25% er af bly. Manualklaviaturet er af Mammuttand. Farvesætningen er lavet af orgelbyggerne som også har malet orglet. Orgelbygger Knud Jønsson, A.E.Lang Eftf

Klokker.

1), rimeligvis senmiddelalderlig, skriftløs; tvm. 36 cm.

2) 1763. Om halsen blomsterborter og versalindskrift: »Soli Deo gloria me fudit M. C. Troschell hofglockengiser in Kopenhagen 1763«. På legemets ene side står indskriften: »Askøe kircke klocke er omstøbt i året 1763 da herr conferentzraad Ørtz var amtmand i Falster og herr conferentzeraad Brøggeman var kirckeinspecteur«. På modsat side et skjold med Frederik 5.s navn. Om slagringen blomsterborter. Glatte hanke, tvm. 64 cm.

Gammel klokkestol af eg til een klokke; den lille klokke er ophængt mellem stolen og murremmen. Klokke. En sprukken klokke på halvandet skippund, otte lispund (368 kg) afleveredes ved klokkeskatten 1528.

Askø kirkegård er omgærdet af et lavt stendige og blandt mindesmærkerne på kirkegården bemærkes flere af de gamle sortmalede jernkors. I det sydøstlige hjørne af kirkegården står en pest-tjørn plantet for at beskytte mod at komme tæt på de pestbefængte der blev begravet i begyndelsen af 1700-tallet.

Præstegården var tidligere bolig for øernes præster, og anvendes i dag til samlinger efter gudstjenester og møder. Den er opført i 1847, mens Peter Ulrik Frederik Schjøtt var sognepræst på Askø. Ved restaureringen i 1989 blev konfirmandstuens areal udvidet til det dobbelte, så menigheden let kan samles her. Samtidig blev præstegården møbleret, så den kan bebos.

Syd for præstegårdens have ligger en rest af den gamle kirkegårdsjord, og ved en sti over denne er der skabt forbindelse mellem kirke og præstegård.

I sidebygningen til præstegården ligger øernes lokalhistoriske arkiv, drevet af frivillige med arkivalier doneret og indsamlet på øerne.

Museet er afgjort et besøg værd

Kilder: