Askø kirkevig

Efter store oversvømmelser i 1852 og 1855 blev kirkevigen på 75,5 hektar tørlagt med en dæmning mod syd i 1868.

Gårdejer Hans Hansen investerede alle sine midler i projektet, men kuldsejlede, og endte sine dage i dybeste armod på fattiggården i Bandholm.

Under århundredets værste stormflod i 1872 gik der hul på dæmningen, øen blev delt i 2. Beboerne måtte søge tilflugt på lofter og i kirketårnet. I årene derefter herskede der tilstande med hungersnød, og kongen bevilgede fritagelse for skattebetaling.

I 1945 var det nær gået galt igen. Dæmningen klarede sig, men med udvasking af jorden over stenglaciset. Men diget mod nord blev så hårdt angrebet at det var tæt på et digebrud. I 1954 blev der ydet et statstilskud på 60%, og syd-diget (dæmningen) blev forstærket og forhøjet.

I november 2006 var det tæt på at være gået galt igen. Vandet mellem Askø og Lilleø blev presset hårdt på nord-diget af en kraftig nordøstenvind, og vandet var begyndt at løbe over diget. Kun held og snarrådige landmænd reddede situationen ved om natten at komme fyld i hullet, sikre at vandet ikke løb over Østerhovedvej og ned i den gamle kirkevig – og undgik derved at oversvømme en stor del af sommerhusområdet

Afvandingskanal

Afvandingskanalen blev etableret i forbindelse med at kirkevigen blev inddæmmet. Den modtager bl.a. sit vand fra gadekærets overløb som sikring mod oversvømmelse af byen. Den samler endvidere vand fra de omliggende marker og leder det frem til pumpehuset. I den sidste del af kanalen udledes det rensede spildevand fra sommerhusområdets biologiske rensningsanlæg.

Pumpehus

I begyndelsen afvandede en passiv højtvandssluse kirkevigen. I 1931 blev inddæmningen intensiveret med en vindmølle der trak en vandsnegl. Vindmøllen blev i 1946 erstattet med en elmotor og i 1960 med en dieseldrevet pumpe.

Pumpe, diger og dæmning efterses og vedligeholdes af Askø Digelag.