Brande på Askø/Lilleø

1676, 15. april. Samtlige menige Indbyggere paa Askø fremstod og vidnede, at det var dennem udi Guds Sandhed vitterligt, at Claus Nielsen og Birkefogeden Niels Pedersen, og hans Svoger, Ole Christoffersen’s Gaardes Huse og Formue er ganske bleven opbrændt og spoleret undtagen deres Heste og Kvæg, som er bleven reddet, som var paa Marken.

1778. Degnen Andreas Colding’s bolig brændte en søndag morgen. Da han nu havde assureret og levede daarligt med sin Familie og var almindelig hadet af Bønderne, og hans Kone ved Branden fik saa svære Kvæstelser, at hun umiddelbart efter døde, sigtede de ham alle for Mordbrand .……….Dommeren sagde, at alle Askøs Indbyggere havde anklaget Degnen som skyldig i Branden, men ingen af dem havde set ham begaa Misgerningen, ikke engang hans egen Søn, ej heller havde kunnet paavise nogen anden. Deres udsagn om hans Trusler o.s.v. kan ikke bevise noget om selve Gerningen; altsaa “kendes for Ret, at Andreas Colding bør for Aktors Tiltale Fri at være”. Degnen erklærede sig til freds med Dommen, hvis han straks maatte slippe ud af Arresten.

T. A. Colding har i Afhandlingen „Den ældre Del af Familien Colding fra Askø Degnebolig” i Personalhistorisk Tidsskrift 1944 givet en levende Skildring af den Opstandelse, et ulykkeligt Ægteskab og en Ildebrand, hvorved Degneboligen paa Askø lagdes i Aske, afstedkom i det lille Øsamfund.
Hovedpersonen i de dramatiske Begivenheder er Øens Degn Andreas Jørgen Andreasen Colding, der 1750 kom til Øen fra Sandby ved Nakskov. Efter sin første Hustrus Død giftede han sig med en Pige fra Askø, Margrethe Jeppesdatter, Datter af en Husmand der paa Øen. Det blev et højst ulykkeligt Ægteskab med Kiv og Uenighed imellem Ægtefællerne. Øens Beboere, der næsten alle var i Slægt med Degnekonen, blandede sig i Striden og tog afgjort Parti for hende, ja selv Børnene i Hjemmet blev hidsede op mod Faderen.
Striden fik imidlertid en brat og bedrøvelig Ende
, da der Søndag den 30. August 1778 opstod en heftig Ildebrand i Degneboligens Køkken, hvorved hele Huset lagdes i Aske, medens Degnekonen blev saa forbrændt, at hun døde samme Dag. Branden skyldtes efter alt at dømme en ulykkelig Hændelse, men Sladderen stemplede frimodigt Degnen som Mordbrænder, og Dagen efter blev han arresteret. Sagen blev fra Fejø Birk henlagt til Falsterland Birketings Ret i Nykøbing, og Arrestanten blev derfor ført til Arresten paa Nykøbing Slot. Dommen faldt den 20. Maj næste Aar, og ved denne frikendtes Andreas Colding. Ret længe fik han dog ikke Lov til at glæde sig over den genvundne Frihed; han døde kort Tid efter temmelig pludseligt under et Ophold i Sundby i Toreby Sogn.
Ud af Sagens Akter er det muligt at danne sig et meget nøje Billede af Degneboligen og den dermed sammenbyggede Skolebygning. Man faar en indgaaende Beskrivelse af de smaa lavloftede Beboelsesrum, hvor Loftet var saa utæt, at Straa fra den ovenover liggende Halm ofte hang ned imellem Brædderne; i Køkkenet kunde man lige staa oprejst, og endda er her Plads til en Trappe op til Loftet. Køkkenskorstenen blev brugt til Røgning af Fisk, især Flyndere, og i Krogen ved Siden af den var der en Gaaserede. Til Huset hørte en Gaardsplads og en lille Have, hvor der stod et Solur. Og uden om Degneboligen breder sig saa den lille By og Øen, hvis „samtlige 15 Beboere samt deres Præst, velærværdige Hr. Flindt, er selv Anklagere og Sagsøgere …. til at fælde denne efterstræbte, ulykkelige Mand paa deres fattede Formodning og Mistanke om Mordbrand paa Askø Degnebolig“, som det hedder i Defensoren Birkedommer I. Knubs Indlæg

1902, 25. september opstod der ild i staldlængen hos Gårdejer Gert Jensens (jun), matr. 8a. (Vidars Plads)

Lolland Falster Social-Demokrat:

I går eftermiddags opstod ild i staldlængen, og i løbet af et par timer var alle gårdens 4 længer lagt i aske. En gris og en kalv indebrændte, ligesom den indhøstede sæd, en stor del inventar osv. Blev offer for luerne.

Fra Bandholm havn sås branden meget tydeligt.

Årsagen til. At så godt som intet rededes ved branden lå deri, at der hverken findes sprøjte eller noget som helst slukningsmateriel på øen. For øvrigt er det ca. 200 år siden at øen sidst var hjemsøgt af en brand

Ribe Stiftstidende, 26. september 1902:

Brandforsikringsselskabet ”Lolland Falster” led et tab på kr. 8541 ved branden hos gårdejer Gert Jensen (jun)

1908, 7. oktober nedbrændte Askø Mølle der tilhørte møller L. Bosses enke

1918, 24. juli nedbrændte Boelsmand Jens Olsens ejendom på Askø som følge af lynnedslag. Løsøret og 600 kr. i kontanter brændte. Pengene havde Jens Olsen ved krigens begyndelse taget ud af banken af frygt for at miste dem. Huset var kun forsikret for 1100 kr. således at ejeren, der er 80 år gammel, lider et stort tab.

1946, 3. maj nedbrændte ejendommen hos Gdr. Ove Alvin Hansen, Lilleø, Askø.

1952, 19. september blev Askø hærget af brand. Hele landsbyen var truet, seks menneskeliv var i fare, og kommunens uerstattelige arkivsager blev ildens bytte. En overgang så det ud til, at hele byen skulle gå op i flammer. Ilden opstod i sognefoged Johs. Petersens trelængede gård. Den bredte sig til arbejdsmand Helmer Jørgensens ejendom (matr. 7k) og gårdejer Harry Jensens stråtækte gård, men det lykkedes det lokale brandvæsen at holde ilden i skak, indtil tre sprøjte fra Zoneredningskorpset fra Maribo og Slemminge nåede over til øen om bord på færgen ”Femøsund”

Gården blev ikke genopført, og den første matrikel til venstre ved indkørslen til byen ligger stadig tom. Der blev senere opført en ny gård længere mod vest (Sundgården).

1966, 24. august. Askøs eneste forretning var truet af en brand der opstod i lageret i loftsetagen. Det lykkedes at begrænse ilden, så der kun blev nogen vandskade på bygningen og varelageret.

1974, 26.april opstod der ild i udbygningerne på Erling Nielsens gård på Konemadevej. Askøs egen sprøjte tog fat i slukningsarbejdet som blev koncentreret om at sikre stuehuset.

1992, 11. marts. Mand og 2 hunde brændt inde ved en voldsom brand på Østerhovedvej 9.